Indimellem er det en ret god idé at stoppe op og tjekke sin økonomi. Brug et par timer et par gange om året og dan dig et overblik. Der er helt sikkert steder i dit budget, hvor du kan spare penge og få råd til det, du drømmer om.

Læs med her for at lære mere.
Spar på forsikringer, banker og a-kasser

Når du tager dig tid til at skabe dig et overblik over dit budget, bliver det nemmere at se, hvad din økonomiske formåen er. Hvad du rent faktisk kan tillade dig at bruge penge på. Brug lidt tid på at opstille et budget baseret på det, du betaler til i dag, for eksempel fagforening, a-kasse, afdrag på lån, telefonabonnementer og så videre.

Når du ved nøjagtigt, hvad du betaler hver måned på de enkelte poster, så bliver det meget nemmere at regne ud, hvor du kan spare. De tunge poster på et budget er typisk forsikring, fagforeningskontingent, a-kasse, banklån og lignende. Det er ofte også lige præcis her, hvor der kan være en del penge at hente.

Desværre er der mange, som ikke får undersøgt, om de kan spare penge på eksempelvis et medlemskab hos a-kassen. De fleste er meget trofaste, når de først har valgt bank eller a-kasse. Mange stoler blindt på, at de får fuldt udbytte for pengene. Men det ved du jo faktisk ikke, før du undersøger markedet.

Få et billigt a-kasse tilbud og sammenlign med det, du allerede betaler. Det er ganske nemt med din budgetoversigt. Gør det samme med din forsikringer. Hvem ved? Måske gemmer der sig penge til en lille ferierejse et sted?

Andre steder, du kan spare

Du bør også kigge på, om du kan spare på andre forbrugsgoder. Dit telefonabonnement er helt oplagt, selv om det ofte kun er håndører, du kan spare her.

Det kan dog være en god idé at kigge lidt på dine streamingtjenester. Kan det for eksempel bedst betale sig for dig at købe en samlet pakke med eksempelvis internet, telefon og udvalgte streamingtjenester, eller bør du købe de enkelte dele hver for sig?

Et andet sted, hvor du helt sikkert kan spare, er på transport. Undersøg, om det bedst kan betale sig for dig at rejse med offentlig transport, eller om du klarer dig bedst med cykel eller bil.

Foretrækker du bilen, kan du med fordel overveje, om du bør skifte til en mere økonomisk model, der kører længere på literen. Tænker du mere langsigtet og klimavenlig, bør du overveje en ny el-bil. Med easee home ladere til elbil er din investering hurtigt tjent hjem igen.

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det handler om at finde luft i budgettet.