Synes du, at det er svært at indarbejde motion i din dagligdag? Du er langt fra den eneste. Der er mange, der hverken har tid eller lyst til at gå til fitness eller til holdsport, men der findes heldigvis mange andre løsninger. Her ser du et par forslag, til hvad du kan gøre selv.

Rengøring kan være hårdt

Den er god nok; man forbrænder en solid mængde kalorier af en god omgang rengøring. Mange mennesker vil få pulsen lidt op af at støvsuge hele huset, og hvis man skal til at støve en masse overflader af, suser man også frem og tilbage igennem alle stuerne, og det er bestemt også en måde at være aktiv på. Tænk over, hvor ofte og hvordan du gør rent, og se, om du ikke kan gøre det, så du får din krop grundigt bevæget. De huslige pligters effekt på kroppen skal ikke undervurderes.

Forsøg dig med hjemmetræning

Der findes mange mennesker, som ikke er til fitness eller holdsport, og nogle de mennesker har fundet på deres egne metoder til hjemmetræning. Mange af de mennesker har delt disse metoder online, så du kan finde en million forslag til hvordan du kan komme i form derhjemme. Træk i dine Adidas strømper og yogabukser og se hvilke hjemme-workouts, der fungerer for dig.

Havearbejde er bevægelse

Ligesom rengøring kan være hårdt arbejde, kan havearbejde også give sved på panden. Med havearbejde er du produktiv, du plejer din have, og du er aktiv; hvad mere kan man ønske sig af en aktivitet? Forestil dig det; solen skinner, du er omgivet af din haves små æbletræer, og du er godt i gang med at hive ukrudt op af havens bede; mon ikke du har det varmt? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at du bliver træt, og at dine muskler vil være ømme den næste dag.

Gå en tur i nærområdet

Sidst, men ikke mindst, skal man ikke undervurdere effekten af en god, gammeldags gåtur. Motion behøver ikke at koste penge, det behøver ikke at være i et moderne fitnesscenter eller på en fodboldbane en køretur væk; dit hjem og dit nærområde byder på alt det, som du har brug for. Det er super sundt for både krop og sind med en gåtur, og det giver pluspoint, hvis det er i en skov eller et lignende fredeligt naturområde.

Hold dig sund

Det behøver ikke at være svært at være sund. Sundhed er ikke kun fitnessentusiaster og fodboldnørder; sundhed er en aktiv hverdag med varieret kost og en god portion livsglæde ved siden af. Din hverdag er, hvad du gør den til. Vil du gøre den aktiv, skal du være aktiv; så må du selv om du vil gøre ekstra rent, om du vil afprøve hjemmetræning, om du vil i haven eller blot ud at gå.