Teoretiske argumenter for den hårdeste sportsgren

Indledning:

I 90’erne skifter regeringsmagten i Storbritannien og Danmark. Tony Blair fra Labour og socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen sætter sig i på de højeste folkevalgte embeder, og indfører i deres embedsperioder en række policy-ændringer på det retspolitiske område. Ændringerne er mere omfattende end de tidligere konservative og borgerlige regeringer indførte på trods af et en ‘politics-matter’-tilgang i højere grad vil det tilskrive højrefløjen at forfølge mål omkring en strammere retspolitik.

I begge lande ser vi altså en stigning i mængden af indført retspolitik under en venstrefløjs orienteret regering til trods for at relevante faktorer såsom medieopmærksomheden omkring kriminalitet, befolkningens bekymring for kriminalitet samt mængden af indberettede drab og drabsforsøg synes at være forskellige de to lande imellem. Samtidig ses der forskellige valgsystemerne, som udmønter sig i (ifølge Duverges lov) i et topartisystem i Storbritannien som har et FPTP valgsystem, versus et multipartisystem i Danmark som har et valgsystem der i højere grad giver proportionalitet mellem vælgerandele og mandatandele.

Samlet set giver det derfor anlednings til følgende problemstilling:

Hvordan kan det være tilfældet at venstreorienterede regeringer fokuserer på og fører mere retspolitik end de forgangne højreorienterede regeringer i både Danmark og Storbritannien?

 

Struktur

Denne opgave vil starte med at gennemgå opgavens teoretiske afsæt i hhv. politics-matter tilgangen og Jensen og Seebergs asymmetriske oppositions-regerings reaktionsmekanisme. Afslutningsvist i afsnittet opstilles to teoretisk funderet hypoteser. Dernæst klarlægges opgavens metodiske tilgang og de variable vi inddrager i analysen vil blive operationaliseret. Efterfølgende vil vi analysere de to opstillede hypoteser ud fra vores empiriske materiale. Analyseafsnittet vil også komme omkring parametrene hvor de to lande distancerer sig fra hinanden, samt en diskussion om emnejerskab i Storbritannien. Til sidst konkluderes der på opgaven.

 

Teori:

I nedenstående afsnit udlægges først en politics-matter-tilgang (Castles og McKinlay, 1979), hvorefter dette kobles med teorien omkring den asymmetriske oppositions-mekanisme (Jensen & Seeberg, 2015).

 

Politics-matter tilgangen benyttes først og fremmest fordi den hjælper os med at forstå, hvorfor partier har fokus på og søger at gennemføre policy på visse område på baggrund af deres ideologi, hvorfor den fungerer som en motivation af puzzlet. Denne tilgang kobles i Jensen og Seeberg med den asymmetriske oppositions-regerings reaktionsmekanisme for at forstå, hvordan oppositionen har mulighed for at få indflydelse på policy.