Analyse af moderne sport

Metode

I følgende afsnit udlægges hvilken tilgang vi har anvendt i vores analyse, samt de fordele og ulemper der er ved dette design. Dernæst begrundes og operationaliseres de variable der inddrages i analysen.

 

Vores opgave er et komparativt casestudie af Danmark og Storbritannien, og vi anvender tilgangen MDSD (most different system design), da vi ser flere policy-changes på det retspolitiske område i begge lande under en venstreorienteret regering sammenlignet med den tidligere højreorienterede, men samtidig ser vi også en række parametre der er forskellige i de to lande. Disse parametre er medieopmærksomheden omkring kriminalitet, befolkningens bekymring for kriminalitet, mængden af indberettede drab og drabsforsøg, samt valgsystemer/partisystemer. Vi har derfor et fælles outcome for de to cases, i form af stigning i policy-change, samtidig med at der er variation på en række andre parametre.

 

MDSD er fordelagtigt at anvende, da tilgangen kan påvise årsager til outcome på trods af ekstern variation. Med vores case kan vi derfor forsøge at påvise, at der sker en række policy-ændringer på det retspolitiske område, på trods af en række forskellige parametre. MDSD har dog også nogle svagheder. Eksempelvis kan vi ikke med sikkerhed afvise, at det kan være kombinationen af forskellige baggrundsvariable på tværs af de to lande, der i begge tilfælde har ført til det samme outcome. Vi vurderer dog, at fordelene overskygger muligheden der er for den påpegede svaghed i tilgangen.

Læs mere her

Operationalisering

I nedenstående afsnit vil vi operationalisere de relevante og betydningsfulde variable for vores analyse. Dette gælder den afhængige variabel, men også især andre faktorer, hvorpå landede varierer, som kunne yde indflydelse på policy-ændringer på det retspolitiske område.

 

Forskellige variable landene imellem

Medie opmærksomhed er en variabel, hvor landene er forskellige og har en forskellig udvikling. Denne måles gennem den procentvise mediedækning i hhv. The Times i Storbritannien, og JP og Politiken i Danmark. Vores forventning er, at en højere medieopmærksomhed på emner der vedrører det retspolitiske område oftest vil være negativt vinklede sådan, at de fungerer som katalysator for strammere retspolitik. Derudover anvendes befolkningens bekymring for kriminalitet i de to lande også som mål. Den er målt som procentdel af befolkningen der mener, at lov og orden er det vigtigste problem. Vores forventning er her, at des højere befolkningens bekymring er for det område, des større incitamenter vil politikerne have for at føre strammere retspolitik, fordi politikerne ønsker at tilfredsstille borgerne og øge muligheden for at blive genvalgt. Disse to variable må næsten logisk lade sig påvirke af den mængde af indberettede drab og drabsforsøg der forekommer i de to lande, samtidig med at denne variabel også teoretisk må have en direkte indflydelse på den mængde retspolitiske stramninger en regering foretager. Her antager vi selvfølgelig, at politikerne gør brug af fakta i deres konkrete vurdering af nødvendigheden af retspolitiske stramninger, hvorfor flere indberettede drab og drabsforsøg nødvendigvis må føre flere og en strammere retspolitik med sig. Afslutningsvist ser vi på forskellen i landenes valgsystemer, her er forventningen, at landenes valgsystemer har en betydning for partisystemerne og dermed også den mængde policy der bliver gennemført i landene. Helt konkret har Storbritannien et FPTP-valgsystem (first-past-to-post), hvilket ifølge Duvergers lov fordrer et topartisystem (Caramani, 2014: 226). I et to-partisystem er det nemmere at skabe policy, da der ikke skal tages et ligeså stort hensyn til koalitionspartier, som i flerpartisystemer. Danmark er i modsætning til Storbritannien et flerpartisystem, hvor koalitioner har en betydning for den policy der bliver skabt.

 

Afhængig variabel

Vores afhængige variabel vil i analysen tage udgangspunkt i omfanget af, hvor mange lovændringer, som de siddende regeringer indfører. Helt konkret kigges der på stramninger på det retspolitiske område, da dette er i overensstemmelse med, hvad de højreorienterede partier har præferencer for. Det retspolitiske område forstås som politik, der omhandler kriminalitet, retssikkerhed og vold, hvor policy-forandringer vil være stramninger i vedtagne love.

Udgangspunktet for teorien om politics-matter er partiernes ideologiske præferencer, hvilket vi forstår, som de holdninger og interesser et parti har, som følge af deres ideologiske ophav. Det er således præferencer, som stammer fra de samfundsgrupper hvis interesser partierne oprindeligt varetog. Til at belyse disse præferencer anvendes partiernes partiprogrammer, samt litteratur om partiernes ideologiske ophav.

 

Slutteligt er et centralt begreb for analysen; den asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme, der som gennemgået i teoriafsnittet, er måden, hvorpå oppositionen gennem emneejerskab kan påvirke regerings policy. Vi forstår dette som en påvirkning af dagsordenen gennem oppositionens spørgsmål til den siddende regering vedrørende det retspolitiske område, både i form af mængde og indhold. Sammenhængen ekspliciteres konkret ved at koble et oppositionsspørgsmål til et efterfølgende vedtagen lovændring.

 


Politikken der betød noget for befolkningens sportsforeninger

Politics-matters-tilgangen omhandler, hvorledes partiers policy-præferencer er formet af deres ideologiske udgangspunkt (Green-Pedersen et. al, 2018: 50). Partier er rodfæstede i samfundsgrupper og vil derfor forsøge at indføre policy, som er i samfundsgruppernes interesse. Derfor er der også forskel i partiernes præferencer, da de repræsentere forskellige ideologier.

For at vi kan tale om politics matter er det nødvendigt, at partierne har klare og adskilte præferencer for policy og de er policy-seeking mod de præferencer. Det er dog nødvendigt for partierne, at være office-seeking i det omfang at regeringsmagten tillader partiet at føre policy. Den måde at være office-seeking på handler altså ikke om forfølgelse af de klassiske office goder (Strøm, 1990). Derudover er det en betingelse, at denne partiadfærd ikke blokeres af at partierne enten søger stemmer, er bundne af tidligere beslutninger eller interesseorganisationernes interesser.

Politics-matters-teorien fokuserer med andre ord på, hvordan partier forsøger at udnytte regeringsmagten til at gennemføre ideologisk betinget policy (Green-Pedersen et. al. 2018: 50). I nedenstående afsnit, vil der med udgangspunkt i Jensen og Seebergs asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme blive belyst, hvordan partier i oppositionen, ved at sætte fokus på emner hvor denne har præferencer, forsøger at påvirke regeringen (Jensen & Seeberg, 2015: 218)

 

Jensen og Seebergs oppositions-regerings respons mekanisme viser, at oppositionen har mulighed for at få indflydelse på policy ved at præge den politiske dagsorden. De udlægger mekanismen som oppositionens mulighed for at påvirke regeringens på policy- gennemførsel. Det er her antaget, at regeringen er policy-seeking og derfor forsøger at udforme policy efter deres præferencer.

 

Oppositionens succes med at påvirke regering i at udforme dens policy afhænger dog af emneejerskab. Har oppositionen ikke emneejerskab på det pågældende område vil effekten af deres påvirkning være mindre end hvis oppositionen har emneejerskab. Hvis partier har emneejerskab anses de af befolkningen som de bedste til at håndtere det pågældende policy-område, hvorfor de har høj grad af troværdighed på området. Dette kan fx ses på området omkring velfærdsstaten, hvor de røde partier traditionelt set har haft emneejerskab og høj troværdighed. Det medfører, at en opposition enten kan begrænse eller presse en regering på områder, hvor oppositionen har emneejerskab

 

Vi udvider i nedenstående analyse teorien til at forstå, hvordan oppositionspartier kan anvende samme mekanisme til at presse regeringen men også tvinge dem til at føre policy på områder de ikke nødvendigvis har præferencer for.

Implikationen af ovenstående teorier kan opstilles i følgende hypoteser

H1: Højrefløjspartier vil i højere grad forsøge at gennemføre strammere retspolitik.

 

Vi forstår højrefløjspartier som Conservative i Storbritannien, og Venstre og Konservative i Danmark, og antager at disse har ideologiske præferencer for strammere retspolitik, hvilket vil blive klarlagt i analysen.

 

H2: Højrefløjspartier i opposition vil presse regeringsbærende venstrefløjspartier til at føre strammere retspolitik fordi de har emneejerskab.

 

Eftersom højrefløjspartier har både ideologisk funderede præferencer indenfor det retspolitiske område og emneejerskab over dette, vil partierne på denne fløj anvende dette til at forsøge at få indflydelse på policy ved at præge den politiske dagsorden

 


Teoretiske argumenter for den hårdeste sportsgren

Indledning:

I 90’erne skifter regeringsmagten i Storbritannien og Danmark. Tony Blair fra Labour og socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen sætter sig i på de højeste folkevalgte embeder, og indfører i deres embedsperioder en række policy-ændringer på det retspolitiske område. Ændringerne er mere omfattende end de tidligere konservative og borgerlige regeringer indførte på trods af et en ‘politics-matter’-tilgang i højere grad vil det tilskrive højrefløjen at forfølge mål omkring en strammere retspolitik.

I begge lande ser vi altså en stigning i mængden af indført retspolitik under en venstrefløjs orienteret regering til trods for at relevante faktorer såsom medieopmærksomheden omkring kriminalitet, befolkningens bekymring for kriminalitet samt mængden af indberettede drab og drabsforsøg synes at være forskellige de to lande imellem. Samtidig ses der forskellige valgsystemerne, som udmønter sig i (ifølge Duverges lov) i et topartisystem i Storbritannien som har et FPTP valgsystem, versus et multipartisystem i Danmark som har et valgsystem der i højere grad giver proportionalitet mellem vælgerandele og mandatandele.

Samlet set giver det derfor anlednings til følgende problemstilling:

Hvordan kan det være tilfældet at venstreorienterede regeringer fokuserer på og fører mere retspolitik end de forgangne højreorienterede regeringer i både Danmark og Storbritannien?

 

Struktur

Denne opgave vil starte med at gennemgå opgavens teoretiske afsæt i hhv. politics-matter tilgangen og Jensen og Seebergs asymmetriske oppositions-regerings reaktionsmekanisme. Afslutningsvist i afsnittet opstilles to teoretisk funderet hypoteser. Dernæst klarlægges opgavens metodiske tilgang og de variable vi inddrager i analysen vil blive operationaliseret. Efterfølgende vil vi analysere de to opstillede hypoteser ud fra vores empiriske materiale. Analyseafsnittet vil også komme omkring parametrene hvor de to lande distancerer sig fra hinanden, samt en diskussion om emnejerskab i Storbritannien. Til sidst konkluderes der på opgaven.

 

Teori:

I nedenstående afsnit udlægges først en politics-matter-tilgang (Castles og McKinlay, 1979), hvorefter dette kobles med teorien omkring den asymmetriske oppositions-mekanisme (Jensen & Seeberg, 2015).

 

Politics-matter tilgangen benyttes først og fremmest fordi den hjælper os med at forstå, hvorfor partier har fokus på og søger at gennemføre policy på visse område på baggrund af deres ideologi, hvorfor den fungerer som en motivation af puzzlet. Denne tilgang kobles i Jensen og Seeberg med den asymmetriske oppositions-regerings reaktionsmekanisme for at forstå, hvordan oppositionen har mulighed for at få indflydelse på policy.

 


Spørgsmål til sport

Puzzle

Hvordan kan være, at venstreorienterede partier i både Danmark og Storbrittanien indfører mere retspolitik end de forgangne højreorienterede partier?

Teorien:

Jensen og Seeberg: Oppositionspartier vil forsøge at presse regeringen ved at fokusere på emner, hvor oppositionen har emneejerskab

Emneejerskab: Pointen med ‘Nixon goes to China’. Når venstreorienterede vælger lovgive på det retpoliti

Handlemuligheder (at være blød ift. retspolitik giver handlemuligheder for venstre regeringer for at “tilfredsstille” borgernes ønsker

Hypoteser:

H1: Vi forventer at regeringspartier med

MSSD

Begge lande er ens på områder, som public oppinion, kriminalitet, regerings-’farve’ og regeringsskifte. Velstand

Forskellige i mængden af policy indført. UK væsentligt højere end Danmark, men vi ser stadig en stigning i gmsn i begge lande

Teori

Green-Pedersen (2001): Konsensus indenfor regeringen i UK var meget højere, fordi det er majoritetsregeringer jf. parti- og valgsystem. I DK er der flere partier med i regeringerne, hvilket besværliggør indførelsen af retspolitiske stramninger → Radikale er imod.

Seeberg: Oppositionen kan kun få indflydelse på policy, ved at presse regeringen på områder, hvor oppositionen har emneejerskab. Det er svært for regeringerne at få indført policy på områder, hvor de ikke har emneejerskab.

Kan vi koble emneejerskab og koalitions/konfliktstrukturer i den forstand, at det lykkes for både Konservatives og blå blok at presse de røde regeringer til at fokusere på lov og orden, men at det kun udmønter sig i policy i UK, fordi den interne regeringsstruktur i DK gør, at regeringen ikke kan enes om at indføre policy?


Kriterier for All-Round Sport uddannelseslegat

Kriterier for kandidatur til legatet

Kandidaten skal være en træner for et dansk børne- eller ungdomshold, der i sit virke gennem én eller flere sæsoner har leveret en ekstraordinært positiv indsats

  • enten ved sammen med sine spillere at skabe sportsligt gode resultater
  • eller ved gennem sin personlighed og idrætsfaglige indsigt at have demonstreret særlige evner for og engagement i håndboldpædagogisk udviklingsarbejde.

Legatet omfatter

Legatet giver deltagelse i et kursus/seminar eller en studietur i udlandet efter aftale med DHF’s Uddannelses-udvalg. Desuden vil legatmodtageren få overrakt et diplom.

Indstilling af kandidat

Det lokale uddannelsesudvalg i distriktsforbund/kredse kan indstille én kandidat til legatet. Indstillingen skal være begrundet i henhold til ovenstående kriterier.

Udpegning af kandidat

Legatmodtageren udpeges af All-Round Sport i samråd med DHF’s Uddannelsesudvalg. Modtageren af legatet vil blive informeret medio december. Udvalg, som har indstillet kandidater, vil blive informeret på samme tidspunkt.

Uddeling af legatet

Legatuddelingen foregår i forbindelse med afviklingen af finalerne i Sport-Master Cup.


Legat

All-Round Sport uddannelseslegat 2013

Ungdomstræner til udlandet

Ved årets semifinaler i Final4 fik ungdomstræneren Martin Hjortshøj en særlig oplevelse. Efter første halvleg i herrekampen mellem Skjern og Ålborg fik han overrakt All-Round Sports Uddannelseslegat. Derved får han mulighed for at deltage i et kursus ved en slutrunde i udlandet.

Årets legatmodtager er til daglig træner for U16-drengene i VRI-HEI ved Århus.

Han bliver rost for sit virke både for eliten og for bredden i det lokale ungdomsarbejde. Han personificerer dermed mange unge trænere landet over, der med smittende begejstring inspirerer og udvikler de unge talenter i vores herlige sport.

Tidlere legatmodtagere har blandt andet for sjov skrveet denne guide med tests og anmeldelser af dykkerknive.

Ved overrækkelsen tog fotografen Trine Niebuhr dette foto. Fra venstre Benny Nielsen fra DHFs uddannelsesudvalg, Kim Hagenbo fra All-Round Sport, legatmodtager Martin Hjortshøj, Keld Mørch Andersen fra All-Round Sport,
Tue Fisker fra JHFs uddannelsesudvalg.

Tidligere modtagere

legatkriterier

Uddannelseslegat 2012

Legatet tilfaldt Kim Adamsen, fordi han i en årrække har været en inspirerende ungdomstræner og motoren i udviklingen af en hel ungdomsafdeling.

 

Uddannelseslegat 2011

Nicolaj Andersson begyndte allerede som træner, da han var juniorspiller. Nikolaj er et rigtigt klubmenneske. Han har i hele sin ungdomstid spillet i FIF.

Uddannelseslegat 2010

Christian Bang beskrives som en ildsjæl, som er af uvurderlig betydning for et frugtbart foreningsliv således, som det blandt andet udspiller sig i SEIF Håndbold.