Legat

All-Round Sport uddannelseslegat 2013

Ungdomstræner til udlandet

Ved årets semifinaler i Final4 fik ungdomstræneren Martin Hjortshøj en særlig oplevelse. Efter første halvleg i herrekampen mellem Skjern og Ålborg fik han overrakt All-Round Sports Uddannelseslegat. Derved får han mulighed for at deltage i et kursus ved en slutrunde i udlandet.

Årets legatmodtager er til daglig træner for U16-drengene i VRI-HEI ved Århus.

Han bliver rost for sit virke både for eliten og for bredden i det lokale ungdomsarbejde. Han personificerer dermed mange unge trænere landet over, der med smittende begejstring inspirerer og udvikler de unge talenter i vores herlige sport.

Ved overrækkelsen tog fotografen Trine Niebuhr dette foto. Fra venstre Benny Nielsen fra DHFs uddannelsesudvalg, Kim Hagenbo fra All-Round Sport, legatmodtager Martin Hjortshøj, Keld Mørch Andersen fra All-Round Sport,
Tue Fisker fra JHFs uddannelsesudvalg.

Tidligere modtagere

legatkriterier

Uddannelseslegat 2012

Legatet tilfaldt Kim Adamsen, fordi han i en årrække har været en inspirerende ungdomstræner og motoren i udviklingen af en hel ungdomsafdeling.

 

Uddannelseslegat 2011

Nicolaj Andersson begyndte allerede som træner, da han var juniorspiller. Nikolaj er et rigtigt klubmenneske. Han har i hele sin ungdomstid spillet i FIF.

Uddannelseslegat 2010

Christian Bang beskrives som en ildsjæl, som er af uvurderlig betydning for et frugtbart foreningsliv således, som det blandt andet udspiller sig i SEIF Håndbold.