Konklusionen på dagligdags sportsudøvelse

Analyse

Analysen vil forløbe som et todelt afsnit. Første del vil beskæftige sig med hypotese 1, hvorefter anden del vil behandle hypotese 2. Løbende i analysen vil fundene blive diskuteret i forhold til faktorer, som kunne have indflydelse på den teoretiske mekanisme.

 

Politics-matter og emneejerskab

Nedenstående afsnit vil kort klarlægge i, hvilket omfang højrefløjspartierne vil forsøge at gennemføre strammere retspolitik. Først vil der foreligge en gennemgang af Storbritannien og herefter Danmark

 

I Storbritannien har højrefløjen været domineret af the Conservative Party. Traditionelt set har konservatismen haft for øje at bibeholde traditioner og opretholde sikkerhed og tryghed i samfundet. Dette har primært været ved at opretholde lov og orden og en stærk militær (Newton & van Deth, 2005). Det kan derfor forventes, at en sådan baggrund vil få Conservatives til at efterspørge og forfølge stramninger på det retspolitiske områder. Som Tabel 2 viser, fylder området lov og orden væsentligt i partiets partiprogram både i 1992, 1997 og 2001. I 1997 fylder dette policy-område 11,9% af partiprogrammet, hvor der især bliver lagt vægt på at nedbringe mængden af kriminalitet i Storbritannien. Det er derfor nærliggende at forvente, at Conservatives har præferencer for strammere retspolitik.

 

Højrefløjen i Danmark, hvori de Konservative indgår som en fast bestanddel og også var toneangivende under de Schlüter-ledede regeringer fra 1984, har fokus på lov og orden i deres partiprogrammer. I Tabel 4 ses det, at lov og orden optager op til 2% af partiprogrammet, og at dette tal i 1994 når 9%. I 1992, fremgår det desuden af De Konservatives holdningsprogram, at grundlaget for et trygt samfund er en retsstat med stærkt politi og stærke domstole (Det Konservative Folkeparti, 1992).

 

Ud fra ovenstående anses H1 for at kunne accepteres, eftersom det gælder, at højrefløjspartierne i begge lande søger retspolitiske stramninger.
For at koble H1 og H2, kræves det, at udover at højrefløjspartierne har præferencer for stram retspolitik, at disse også har emneejerskab over det retspolitiske område. I Seeberg (2017: 483) ses det i en tværnational analyse, at højrefløjspartierne har emneejerskab over lov-og-ordens-området, hvorfor der synes at kunne være baggrund for, at når højrefløjspartierne sidder i opposition, så har de mulighed for at presse den siddende regering på dette område, jf. den asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme.

 

I nedenstående afsnit vil sammenhængen mellem oppositionens fokus på lov og orden og  indførelsen af policy-stramninger på området blive gennemgået.

 

Den asymmetriske opposition-regerings respons mekanisme i Storbritannien og Danmark.

Vi har i Danmark og Storbritannien set en ændring i mængden af policy vedtaget på det retspolitiske område. Senere i dette afsnit vendes den generelle absolutte forskel i mængden af lovgivning vedtaget på området. Det kan dog for nu siges, at der synes at være en større procentvis stigning i Danmark end Storbritannien. Det interessante er dog primært her, at der forekommer en ændring i retning af mere policy på det retspolitiske område fra den første højreorienterede regering til den næste venstreorienterede regering (Tabel 1). Disse ændringer syntes alle at dreje sig om stramninger, hvert fald i Danmark (Tabel 3), mens det også synes at være tilfældet i Storbritannien (Legislation.gov.uk (1)). Ligeledes er trivielle (uvæsentlige og små) ændringer også kodet ud i denne sammenligning, sådan at forskellen i mængden af lovgivning ikke er udtryk for mange små rettelser.

I begge lande ser vi, hvordan mængden af spørgsmål til statsministeren stiger i samme regeringsperiode, som mængden af retspolitiske stramninger stiger (Figur 1.a & Figure 2.a). I kraft af, at det er regeringen der de facto fungerer som lovgiver, syntes denne korrelerede udvikling altså at støtte forventningen omkring, at regeringen fører en strammere retspolitik pba. det pres den udsættes for af oppositionen. Presset fungerer i kraft af, at oppositionen i begge lande har emneejerskab på retspolitikken. Nærmere forklaret betyder oppositionens emneejerskab over retspolitikken både, at de spørgsmål og dermed kritik oppositionen rejser af regeringen er effektiv i at få dem til at føre oppositionens ønskede policy, men også, at de rent faktisk ønsker at rejse kritik og spørgsmål – netop fordi de er bevidste omkring, at den er effektiv. Samlet altså, at oppositionen har stor mulighed for at påvirke den policy regeringen fører gennem den asymmetrisk regerings-oppositions respons mekanisme. Det bliver især tydeligt gennem forskningsdesignet, hvor vi finder at den påståede kausalitet mellem oppositionens pres (gennem spørgsmål til det retspolitiske område) og regeringens forøgelse af retspolitiske stramninger består på tværs af de to lande.

For at understøtte det umiddelbare fund bliver det dog relevant at dykke ned i mekanismen og finde konkrete eksempler på, hvor og hvordan den netop udspiller sig.

 

I Danmark blev der d. 31 maj 2000 vedtaget en lov om forbud mod identitets slørende maskering i offentligheden (L 196). Forslaget blev fremsat af daværende justitsminister Frank Jensen fra Socialdemokratiet. I februar 1999 afviser han overfor Svend Aage Jensby, forsvarsordfører for Venstre, i et §20 spørgsmål, at han er imod selv samme policy-ændring og ikke vil foreslå et maskeringsforbud (S 1296). Dette eksempel giver udtryk for, at asymmetri-tesen gør sig gældende i Danmark, eftersom en højrefløjspolitiker i højere grad kan lægge pres på regeringen vedrørende et maskeringsforbud, da dette falder ind under det retspolitiske område. Eksemplet viser, at venstrefløjs regeringen oprindeligt var imod et lovforslag om forbud mod maskering, der er en retspolitisk stramning, men lader sig presse af højrefløjs oppositionen til at indføre et sådant lovforslag alligevel.

I Storbritannien blev der d. 20 november 2003, under Labour regeringen, vedtaget Criminal Justice Act 2003, som et forsøg på at reformere mange områder inden for lov og orden-området i Storbritannien (Legislation.gov.uk (2)). Forud for loven synes der også at have været et pres på Labour fra Conservative på lige netop områder som lov og orden. Dette ses bl.a. i Conservatives partimanifest fra 2001, hvor Labour bliver kritiseret for at tale, men ikke handle, og føre forkert retspolitik (Conservative Manifesto 2001). Conservative lover derimod fokus på kriminel afsoning, ungdomskriminalitet og politiet i deres manifest (BBC, 2001). Dette er nogle af de emner, som Labour også fokusere på i deres lov fra 2003. Loven er derfor et eksempel på, at asymmetri-tesen også lader til at gøre sig gældende i Storbritannien, da Labour kan lade sig presse af Conservative til at føre strammere retspolitik, hvorfor der umiddelbart findes støtte til H2.

 

En række variable, som synes at kunne yde indflydelse på effekten af asymmetri- mekanismen er som nævnt tidligere public opinion, medieopmærksomhed  og kriminalitetsniveauet.

Rent intuitivt, må det forventes, at jo større medieopmærksomhed, kriminalitetsniveau og offentlig opmærksomhed, desto højere vil effekten af et pres fra oppositionen være, når det gælder områder som lov og orden. Med andre ord ville faktorerne kunne forventes at mediere sammenhængen mellem oppositionens pres og policy-forandringer.
I Danmark ses det, at både medieopmærksomhed og offentlig opmærksomhed stiger, når den røde regerings kommer til, hvorfor dette synes at stemme overens med asymmetri-tesen (Tabel 1). Dog ses det, at kriminalitetsniveauet er faldende, hvilket ikke taler imod, at der kan være et pres til stede fra oppositionens side, men at dette ikke kan tænkes at forstærke effekten.
I Storbritannien går den rapporterede kriminalitet og offentligheden opmærksomhed fint i spænd med et stigende pres på regeringen omkring retspolitikken, mens medie- opmærksomheden dog er faldende (Ibid).
Ovenstående viser, at der er forskelligrettede tendenser i de to lande, hvilket kunne så tvivl om mekanismen, men Seeberg finder i en undersøgelse om netop oppositionens pres, at mekanismen består selvom der kontrolleres for de ovenstående variable (Seeberg, 2013), hvorfor vi stadig forventer en selvstændig effekt gennem asymmetri-mekanismen.

Valgsystemet

Ser vi på mængden af retspolitiske stramninger på tværs af Storbritannien og Danmark kan det ses, at der forekommer generelt større, absolut mængde policy ændringer i Storbritannien over de to regeringsperioder sammenlignet med Danmark. Omvendt er stigningen procentmæssigt langt højere fra den højreorienterede regering i Danmark sammenlignet med Storbritannien. Det kan umiddelbart forklares først og fremmest af traditionerne omkring den generelle (absolutte) mængde af vedtaget politik – hvor der umiddelbart forekommer større mængde af politik i Storbritannien sammenlignet med Danmark (Tabel 1). Dette kan igen forklares af valgsystemets effekt, som klarlagt i metodeafsnittet, på partisystemet. I Storbritannien er tale om et topartisystem, hvilket fordrer et mindre behov for koalitionsdannelser, når der skal indføres policy. Kompromisser er derfor mindre nødvendige, når en regering ønsker at gennemføre policy, da der er færre interesser at tage hensyn til. Derfor kunne forskellen i det absolutte antal af policy-forandringer mellem Danmark og Storbritannien skyldes det faktum, at der generelt på baggrund af valg- og partisystemet kan gennemføres mere policy i Storbritannien end i Danmark, hvor flerpartisystemet skaber et øget behov for koalitioner med mange flere interesser der skal tilgodeses.

 

Labour og emneejerskab

Ser vi på udviklingen af især partimanifesternes fokus på retspolitikken, så kan der især i Storbritannien ses en udvikling af, at Labour får større og større fokus på retspolitikken (Tabel 2). Den samme udvikling finder sted i Danmark, men ikke i lige så markant grad da det stadig er de højreorienterede partier der har det største fokus på området. Det kan særligt for Storbritannien som case indikere én af to ting. Enten kan det være en indikator på, at det er lykkedes for de højreorienterede partier (særligt under opposition perioden) at presse de venstreorienterede og regeringsbærende partier til at inkorporere et større fokus på retspolitikken i deres partiprogram. Mere sandsynligt synes det dog, særligt for Labours tilfælde, at partiet forsøger at overtage emneejerskab på området. Dette ses i partiernes partiprogrammer, hvor Labour op igennem 90’erne lægger mere og mere vægt på retspolitikken i deres partiprogram (Tabel 2). Ligeledes ses i det, at vælgerne i 2005 kun tilskriver Conservatives en lille fordel, 4,2 % bedre, når det kommer til at håndtere kriminalitet som politisk issue (Green & Hobolt, 2008: 465). Der kan derfor stilles spørgsmål ved, hvorvidt den asymmetriske-mekanisme er til stede i Storbritannien; om stigningen i policy skyldes en kamp om emneejerskabet eller blot Labours interesse i strammere retspolitik.

 

Konklusion

I ovenstående analyse fandtes der støtte til H1; påstanden om, at højreorienterede partier vil søge at få strammere retspolitik, da der af partiernes historiske oprindelse og partiprogrammer fremstår et ønske om sådan politik. Ligeledes findes der i udgangspunktet støtte til H2, men dette billede mudres dog af diskussion om emneejerskabet over retspolitikken i Storbritannien, hvor det kunne tyde på, at Labour kæmper med Conservatives om dette. Vi tilskriver dog stadig støtte til H2, da det fremgår af Green & Hobolt (2008), at Conservatives har et overtag.
Sluttligt kan der derfor argumenteres for, at svaret på vores problemstilling ligger i udviklingen indenfor retspolitikken i Storbritannien og Danmark, hvor der er forekommet en stigning i indførelsen af strammere policy, hvilket skyldes oppositionens succesfulde pres på regeringen grundet deres emneejerskab.