Analyse af moderne sport

Metode

I følgende afsnit udlægges hvilken tilgang vi har anvendt i vores analyse, samt de fordele og ulemper der er ved dette design. Dernæst begrundes og operationaliseres de variable der inddrages i analysen.

 

Vores opgave er et komparativt casestudie af Danmark og Storbritannien, og vi anvender tilgangen MDSD (most different system design), da vi ser flere policy-changes på det retspolitiske område i begge lande under en venstreorienteret regering sammenlignet med den tidligere højreorienterede, men samtidig ser vi også en række parametre der er forskellige i de to lande. Disse parametre er medieopmærksomheden omkring kriminalitet, befolkningens bekymring for kriminalitet, mængden af indberettede drab og drabsforsøg, samt valgsystemer/partisystemer. Vi har derfor et fælles outcome for de to cases, i form af stigning i policy-change, samtidig med at der er variation på en række andre parametre.

 

MDSD er fordelagtigt at anvende, da tilgangen kan påvise årsager til outcome på trods af ekstern variation. Med vores case kan vi derfor forsøge at påvise, at der sker en række policy-ændringer på det retspolitiske område, på trods af en række forskellige parametre. MDSD har dog også nogle svagheder. Eksempelvis kan vi ikke med sikkerhed afvise, at det kan være kombinationen af forskellige baggrundsvariable på tværs af de to lande, der i begge tilfælde har ført til det samme outcome. Vi vurderer dog, at fordelene overskygger muligheden der er for den påpegede svaghed i tilgangen.

 

Operationalisering

I nedenstående afsnit vil vi operationalisere de relevante og betydningsfulde variable for vores analyse. Dette gælder den afhængige variabel, men også især andre faktorer, hvorpå landede varierer, som kunne yde indflydelse på policy-ændringer på det retspolitiske område.

 

Forskellige variable landene imellem

Medie opmærksomhed er en variabel, hvor landene er forskellige og har en forskellig udvikling. Denne måles gennem den procentvise mediedækning i hhv. The Times i Storbritannien, og JP og Politiken i Danmark. Vores forventning er, at en højere medieopmærksomhed på emner der vedrører det retspolitiske område oftest vil være negativt vinklede sådan, at de fungerer som katalysator for strammere retspolitik. Derudover anvendes befolkningens bekymring for kriminalitet i de to lande også som mål. Den er målt som procentdel af befolkningen der mener, at lov og orden er det vigtigste problem. Vores forventning er her, at des højere befolkningens bekymring er for det område, des større incitamenter vil politikerne have for at føre strammere retspolitik, fordi politikerne ønsker at tilfredsstille borgerne og øge muligheden for at blive genvalgt. Disse to variable må næsten logisk lade sig påvirke af den mængde af indberettede drab og drabsforsøg der forekommer i de to lande, samtidig med at denne variabel også teoretisk må have en direkte indflydelse på den mængde retspolitiske stramninger en regering foretager. Her antager vi selvfølgelig, at politikerne gør brug af fakta i deres konkrete vurdering af nødvendigheden af retspolitiske stramninger, hvorfor flere indberettede drab og drabsforsøg nødvendigvis må føre flere og en strammere retspolitik med sig. Afslutningsvist ser vi på forskellen i landenes valgsystemer, her er forventningen, at landenes valgsystemer har en betydning for partisystemerne og dermed også den mængde policy der bliver gennemført i landene. Helt konkret har Storbritannien et FPTP-valgsystem (first-past-to-post), hvilket ifølge Duvergers lov fordrer et topartisystem (Caramani, 2014: 226). I et to-partisystem er det nemmere at skabe policy, da der ikke skal tages et ligeså stort hensyn til koalitionspartier, som i flerpartisystemer. Danmark er i modsætning til Storbritannien et flerpartisystem, hvor koalitioner har en betydning for den policy der bliver skabt.

 

Afhængig variabel

Vores afhængige variabel vil i analysen tage udgangspunkt i omfanget af, hvor mange lovændringer, som de siddende regeringer indfører. Helt konkret kigges der på stramninger på det retspolitiske område, da dette er i overensstemmelse med, hvad de højreorienterede partier har præferencer for. Det retspolitiske område forstås som politik, der omhandler kriminalitet, retssikkerhed og vold, hvor policy-forandringer vil være stramninger i vedtagne love.

Udgangspunktet for teorien om politics-matter er partiernes ideologiske præferencer, hvilket vi forstår, som de holdninger og interesser et parti har, som følge af deres ideologiske ophav. Det er således præferencer, som stammer fra de samfundsgrupper hvis interesser partierne oprindeligt varetog. Til at belyse disse præferencer anvendes partiernes partiprogrammer, samt litteratur om partiernes ideologiske ophav.

 

Slutteligt er et centralt begreb for analysen; den asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme, der som gennemgået i teoriafsnittet, er måden, hvorpå oppositionen gennem emneejerskab kan påvirke regerings policy. Vi forstår dette som en påvirkning af dagsordenen gennem oppositionens spørgsmål til den siddende regering vedrørende det retspolitiske område, både i form af mængde og indhold. Sammenhængen ekspliciteres konkret ved at koble et oppositionsspørgsmål til et efterfølgende vedtagen lovændring.