Tandhjul fra kobling

Når koblingen opfører sig underligt

Koblingen skal helst reagere, nøjagtigt som den plejer. Gør den ikke det, kan det nemlig være et tegn på, at der er noget galt med den.

Det må der ikke være, for koblingen er en så vigtig del for bilen, at den ikke ville kunne virke uden den.

Vær ekstra observant på koblingen

Når nu koblingen er så vigtig, så bør du også være ekstra observant i forhold til dens velbefindende.

Der er flere signaler, der kan indikere, at koblingen ikke har det så godt. Det er dem, du bør reagere på.

Du skal for eksempel reagere, hvis koblingen tager anderledes fast, end den plejer. Det kan både være, at koblingen kører mere løst eller mere stramt, end den plejer.

Hvis koblingen begynder at give lyde fra sig, så er det også et symptom på, at noget er anderledes, end det plejer. Det kan for eksempel være en slibende lyd, en knirkende lyd, en klaprende lyd eller lignende.

Koblingen kan også føles anderledes, end den plejer. Hvis den pludselig giver sig til at vibrere, så kan det også være et symptom.

Du skal også have din lugtesans alert. Der kan nemlig opstå en brændt luft. Det er et virkelig alvorligt symptom, da en brændende kobling selvfølgelig er en seriøs affære.

I det hele tager er koblingen ret god til selv at gøre opmærksom på, at den ikke har det så godt. Din opgave er at være lydhør over for dem.

Få tre uforpligtende tilbud

De færreste bilejere vil kaste sig ud i at reparere eller udskifte en kobling selv. Dertil er opgaven simpelthen for kompliceret.

Derfor giver det god mening at overlade den opgave til en professionel mekaniker.

Har du ikke lige sådan en at trække på, så kan du her få tre priser på at klare opgaven i forhold til koblingen.

Det er altid godt at have flere tilbud at forholde sig til. Så kan du stille og roligt sammenligne de tre forskellige tilbud.

Koblingen skal fungere

En bil kan ikke undvære en funktionel kobling. Derfor bør du så hurtigt som muligt få sendt bilen på værksted.

Koblingen skal fungere, og den skal fungere perfekt. Alt andet er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Og helt bortset fra det, så kan du risikere ret store skader, hvis du forsøger at køre med en defekt kobling.

Hvis du ønsker at klare opgaven selv

Hører du til den gruppe af bilejere, der gerne holder bilen vedlige selv? Så kan det selvfølgelig lade sig gøre.

Det kræver en del viden og håndværksmæssige evner, men det er muligt.

Til at guide dig igennem en reparation eller en udskiftning af koblingen, så kan du også inde hos Autospecialist.dk finde en glimrende information og vejledning i forhold til, hvordan du griber opgaven an.

Denne gode støtte kan være med til at sikre, at du får gjort tingene korrekt. Det giver dig dermed en større tryghed, når nu det er en kobling, du har med at gøre. Du skal have stor respekt for alt, hvad der her med en kobling at gøre.

 


Miljøvenlig

Bring god stemning i hjemmet med en biopejs

Selv en lille biopejs kan bidrage til den gode stemning i det rum, den er placeret i. der kræves nemlig ikke mere end et par små levende flammer til at sætte stemningen.

Den lille biopejs svarer nærmest til en række levende lys. De brænder bare lidt kraftigere. Men hygge-barometeret står lige så højt.

Hvad er en biopejs?

En biopejs består først og fremmest af et brandkammer, som fyldes med bioethanol. Denne bioethanol sættes der ild til, og så har du en biopejs.

Så kan brandkammeret være placeret i en form for kasse, og der kan være placeret en slags skærm af hærdet glas foran flammerne som en beskyttelse. Denne beskyttelse kan også være placeret hele vejen rundt om kassen, som brandkammeret står i, der skal bare være åbent i toppen.

Selve designet af biopejsen kan variere. Den kan være firkantet, rund eller have en anden udformning. Men brand-princippet er det samme.

Der kan så være enten en eller flere brandkamre i pejsen. Jo flere der er af dem, des mere power har biopejsen. Du kan læse mere om biopejse og alle dens gode egenskaber på Bygtek.dk.

Hvor meget varme kan den producere?

Hvor meget varme, en biopejs kan producere afhænger af størrelsen på brandkammeret og på, hvor mange der er af dem.

De mindste og de mindre modeller kan ikke få temperaturen i rummet til at stige mærkbart. De lidt større kan hæve temperaturen med et par grader afhængigt af, hvor stort rummet er.

De større og helt store biopejse kan faktisk bidrage mere fornuftigt til den samlede temperatur. Se flere detaljer om biopejsenes effekt, inden du vælger den model, der skal stå og sprede hygge hjemme hos dig.

Du skal dog ikke forvente, at den kan være den eneste varmekilde i rummet. De fleste biopejses primære funktion er at skabe hygge. Det er den til gengæld også rigtig god til.

Bare synet af levende flammer kan faktisk få én til at føle, at rummet er lunere, end det egentlig er.

Hvor kan en biopejs placeres?

En af de største fordele ved en biopejs er, at den er så fleksibel i forhold til, hvor den kan placeres. Den kan nemlig stort set stå alle vegne. Sæt den lige der, hvor du synes, den skal være.

En biopejs er nemlig hverken afhængig af at skulle kobles på en skorsten eller have strøm. Den skal heller ikke godkendes af nogen myndighed, før du kan begynde at bruge den.

Nogle modeller er ret små og lette. Dem kan du placere på et bord eller i en reol. Du kan også flytte rundt på den, når du føler for, at den skal stå et andet sted i stuen eller i et andet rum i hjemmet.

Nogle modeller står på gulvet. De er typisk tungere, men du kan fint flytte på sådan en pejs.

Nogle er bygget ned i et bord eller ind i et møbel. I det tilfælde er du selvfølgelig nødt til at flytte på hele møblet, når pejsen skal stå et andet sted.

Nogle biopejse er beregnet til at bygge ind i væggen. Den kan være sådan konstrueret, at du kan betragte pejsen fra én side, andre kan nydes fra begge sider af muren. Sådan en model er jo ikke så flytbar.

Hvor nem er biopejsen at bruge?

En biopejs er en af de mest ukomplicerede varme- og hyggekilder at bruge. Når du har placeret din pejs der, hvor du gerne vil have den, så er det bare at hælde bioethanol i brandkammeret og sætte ild til det. Så står den lige så fint og brænder.

På de fleste modeller er der mulighed for at regulere, hvor kraftigt den skal brænde. Der vil også typisk være en indikator for, hvornår det er tid til at fylde mere brandstof på den.

Denne type pejs er meget nem at håndtere, for den står bare og passer sig selv, når den er tændt.

Desuden har du ingen større rengøring efter den. Den skal bare tørres af en gang imellem.


Badminton ketcher

Sæt din træning i system

Vil du gerne få trænet mere, end du gør nu, selv om du synes, at det er svært at få det gjort? Så er det helt nødvendigt, at du gør noget anderledes, end du plejer.

Hvis noget ikke virker, så må du gøre noget andet. Hvad det så er, du skal lave om på, det ligger der en opgave i at finde ud af.

Træn hver dag

Hvis et af dine problemer er, at du kan overbevise dig selv om, at det er fint nok, hvis du træner i morgen, så er du nødt til at sørge for at ændre den tanke. For det der med i morgen… det har det jo som bekendt med at blive om en uge – eller deromkring.

Hvis det er sådan, det fungerer for dig, så kunne en måde at komme det til livs på være, at du beslutter dig for at få trænet hver dag. Så ved du, at du skal træne, selv om du kan komme til at tænke, at det ikke er så nødvendigt. Det skal du. Så har dine tanker ikke noget at diskutere.

Det kan så være, at du ikke behøver at udføre hele dit træningsprogram hver dag, men noget skal du gøre.

Sæt træningen i system

Måske kan det fungere for dig, hvis du laver en form for skema over din daglige træning.

I dette skema kan du plotte ind, hvilken form for træning og i hvor lang tid, du skal gøre fra dag til dag. Så ved du, hvad du skal lave og hvor længe, du skal gøre det. Det gør det nemmere for dig at få gjort, når du får det lagt i faste rammer.

Hvis du så også sørger for, at du i løbet af en uge får trænet allround. Så kommer du hele vejen rundt træningsmæssigt, uden at du behøver at lave det fulde program hver dag.

Hvis det fungerer godt for dig på den måde, så er det bare at fortsætte med det. Du kan jo køre skemaet over et antal uger og så ændre programmet efter en periode.

Find god inspiration

For at sikre at du får trænet så varieret som muligt, så er det en god idé at finde noget inspiration rundt omkring. Så kan du også finde nye træningsformer eller øvelser.

Du kan for eksempel se her hos Badmintonpeople.dk. På denne side kan du få god inspiration i forhold til forskellige konditionsmetoder. Der kan være øvelser eller træningsmåder, som du slet ikke har tænkt på. Det er altid godt med noget variation. Dels bliver din træning mere spændende, og dels får du aktiveret din krop på nye måder.

Husk også kosten

Det er også yderst vigtigt, at du tænker på din kost. Du bør selvfølgelig sørge for at spise så sundt som muligt. Når kosten og motionen følges ad, så er effekten af begge dele maksimal.

Tænk på at indtage færre kalorier, end du forbrænder. Dette gælder især, hvis du har som en af dine målsætninger at tabe i vægt.

Er dit mål bare at leve sundere, så er det fint at skære ned på fedt og sukker, som er de store syndere, når det kommer til usundt mad.

Du skal også huske på at få drukket den mængde vand, som din krop har brug for i løbet af en dag. På en almindelig dag er det omkring en liter. Hvis det er en meget varm dag, hvis du er gravid eller du har trænet hårdt, så stiger den mængde til omkring tre liter.

Sørg i det hele taget for at få en god balance imellem kost og motion. Gør det gerne ved hjælp af skemaer. Det kan være et glimrende redskab til at huske at gøre det rigtige. Så behøver du ikke at tænke mere på det.


Alger der har angrebet sten

Husk at få algebehandlet udsatte steder

Nogle overflader er mere udsat for algeangreb end andre. Det vil typisk være steder, hvor solen ikke har så meget magt. Det vil sige steder der vender mod nord eller steder, der næsten konstant ligge i skygge.

Algerne bør du sørge for at få bekæmpet. Gør du ikke det regelmæssigt, så risikerer du, at algerne kommer til at gøre skade på det underlag, de vokser på.

Er alger farlige?

Alger er ganske harmløse. De gør sådan set ingen skade, men det gør den fugt, som de er så gode til at holde på. Når der sidder alger på taget, fliserne, trapperne, terrassen og murværket, så er det fugten, der kan forårsage skader.

De skader, som fugten kan være årsag til, kan gå hen at blive ret alvorlige, hvis der ikke bliver gjort noget ved det.

Hvilken skade kan fugten gøre?

Hvis fugten er der mere eller mindre permanent, så er det ret skidt for underlaget. Dette underlag kan være træ eller sten.

Hvis det er træ, så kan træet blive ret glat af algerne, hvilket kan gøre det risikofyldt at gå på, hvis det er en trappe eller en terrasse. Hvis det r på en lodret flade af træ, kan træet stille og roligt rådne, hvis det står under vand permanent.

Hvis underlaget er af sten, så kan denne sten stille og roligt begynde at smuldre, hvis det står under vand permanent. Smuldrende sten kan ikke holde sammen på sig selv, og det kan ikke holde vand ude. Det kan medføre ret omfattende skader på huset over tid.

Få fjernet algerne

Der er således nogle ret gode argumenter for, at algerne skal fjernes. Den bedste måde at gøre det på er ved at kontakte en professionel algefjerner.

Så er du nemlig helt sikker på, at det bliver gjort på den korrekte måde, og at algerne ikke så let får slået sig ned på overfladerne igen.

Den udgift er virkelig godt givet ud. Især i sammenligning med hvor galt det ellers kan risikere at gå. Hvis du skal skifte terrassebrædder, murværk, fliser eller tagsten ud, så et jo en noget større operation. Og en væsentlig større udgift.

Når en professionel rykker ud

Hyrer du en fagmand til at komme at fjerne alger og efterfølgende behandle de angrebne områder, så rykker han ud med alt det nødvendige udstyr.

Det betyder, at han har udstyr til at nå helt op på taget, selv om det er et hus i flere etager, du har. Det betyder også, at han medbringer alle de rette rense- og behandlingsmidler, der er relevante at bruge til opgaven.

Når han så går i gang med arbejdet, så går det bare som det skal proces efter proces. Han sørger for at få afrenset grundigt og få givet den nødvendige efterbehandling, sådan at overfladerne holder sig rene, pæne og algefri, indtil han kommer igen.

Han vil sørge for, at rensningen bliver meget effektiv, og at den foregår med miljøgodkendte rensemidler.

Det er en sand fornøjelse at se en dygtig fagmand arbejde, specielt når resultatet bliver så godt og så flot.


Lånte penge

Hvornår er det en god idé at låne penge

I dag er det muligt for langt størstedelen af danskerne at låne penge til f.eks. et byggeprojekt, en ny computer eller et boligkøb. Der er gode muligheder, og det kan somme tider være en rigtig god løsning. Men hvornår er det en god idé at låne penge, og hvilket lån er det bedste at tage?

Her får du en god guideline, der kan fortælle dig lidt om, hvad du skal overveje, inden du låner penge til det, du gerne vil. Der er nemlig fordele og ulemper forbundet med både det ene og det andet.

Lånemuligheder

I dag har du hovedsageligt to lånemuligheder, som du kan drage nytte af. Først er der banklånet, som mange allerede har i takt med det stigende antal ejerboliger, der bliver solgt på markedet. I banken kan du få lov til at låne en større sum penge, der netop skal bruges til et boligkøb eller et større projekt. Når du låner i banken, så afhænger det af din indtægt og dine udgifter. I finder sammen en fælles plan for et muligt lån og en rente, alle parter kan være med på. Dette sikrer, at du ikke kommer til at sidde for dyrt i en ny bolig, hvis du samtidig gerne vil have en bil og mulighed for den årlige sommerferie.

Ved siden af banklånet har du muligheden for at låne penge online. Dette kan du gøre meget nemt, og du behøver ikke at møde op et fysisk sted for at snakke om mulighederne. Når du låner penge online, så er det ofte et mindre beløb op til 50.000 kr. Denne låntype kan være en god løsning, hvis du akut står og har brug for penge til et projekt eller en ny computer. Men at låne penge online kan også blive en dyr fornøjelse, hvis ikke du har læst op på renter og aftaler i forvejen. Derfor skal du altid udregne dit slutbeløb, når du låner penge online.

Lån penge online, når det er akut

Står du og akut mangler penge til f.eks. en ny computer eller til måneden for at kunne komme godt igennem den, så kan muligheden for at låne penge online måske være noget for dig. Denne type lån er ikke noget, du bør tage hver eneste måned, men er du meget presset økonomisk, så kan det måske være en mulighed for dig. Spørg altid dig selv, om du kan spare andre steder eller låne en computer af nogle venner eller familie. Så slipper du for at sidde med en høj rente i de efterfølgende måneder, da lånet skal betales ud inden for kort tid.

Byggeprojekt

Når du skal foretage en større renovering i din bolig, så er det banken, du bør tale med. Ofte er der brug for en god sum penge, hvis du skal totalrenovere en bolig eller sætte et helt nyt køkken ind, og her kan banken hjælpe dig godt på vej. Du bør altid betale så meget af det selv, som det er muligt, men et banklån kan være en god idé for dig, så du kan komme hurtigt og godt i mål med dit projekt.

Når du skal snakke med banken, er det en fordel at have budgettet klart, så du kan vise det frem til din bankrådgiver. Samtidig kan I snakke om, hvor hurtigt det skal tilbagebetales, og om du kan få en god rente, da beløbet ikke er ligeså højt som ved et boligkøb.

Ferier og fornøjelser

Går du og drømmer om den helt store ferie til sommer, men er pengene ikke til det, så er spørgsmålet, om du bør låne til dette. Vi mener ikke, det er en god idé at låne penge til ferier og fornøjelser, men i stedet bør man gøre en indsats for at spare op til dette. Måske du kan vente et år med at komme på drømmerejsen og i stedet for have fokus på at spare, hvor du kan i hverdagen.

Du kan kigge på dit forbrug og aftale med dig selv, at du køber så lidt nyt som overhovedet muligt det næste år. Der er gode muligheder for at finde brugte alternativer, hvor du kan spare mange penge. Samtidig bør du kigge på dine faste udgifter og se på, om du kan få lavet en billigere løsning et andet sted. Og så skal du spørge dig selv, om en ferie inden for Europas grænser måske faktisk kan give den samme oplevelse, som en ferie på den anden side af jorden kan.

 


fritstående biopejs rumdeler

Slap af med en gulv biopejs efter træningen

Blandt de mange træningsfanatikere, er der mange, der glemmer at slappe lidt af. Selvom kroppens muskler skal nedbrydes for at blive større og stærkere, skal den også have et hvil. I det hele taget er det bare rart at slappe lidt af. Og i de kolde vintermåneder, er der ingen bedre måde at slappe af på end med en gulv biopejs. Disse fås i mange forskellige varianter. Man kan derfor sagtens finde en, man kan have i sin lejlighed. Har man ikke en brændeovn i huset, kan man ligeledes erstatte den med en biopejs.

Er biopejse farlige for helbredet?

Der er stor forskel på biopejsen og brændeovnen. Den røg der kommer fra brændeovnen, er skadelig, og skal ud gennem skorstenen. En biopejs bruger bioethanol, hvilket er et naturligt brændstof. Bioethanol er blandt andet lavet af majs og kartofler.  Det er derfor ikke spor farligt. Netop derfor kan man godt have dem i både lejlighed samt hus. Du kan også finde en fritstående biopejs. Som tidligere nævnt, fås biopejse i mange varianter. Og disse er ofte meget forskellige fra hinanden. Har man sat sig for at få en biopejs, vil der helt sikkert være en til enhver smag.
Har man været ude at løbe en tur i kulden, er det fantastisk at sætte sig foran varmen efterfølgende. Måske har man bare haft en lang dag og trænger til at slappe lidt af. Udover varmen, er der nemlig også synet. Disse er ganske flotte, når det kommer til design. Samtidig er ilden også ganske hyggelig at observere. Det giver en dejlig hyggestemning i vinterkulden. Selvom disse er ganske lette at kontrollere, skal man altid have respekt for ilden. Bliver man for kæphøj, kan det altså gå galt. Men er man fornuftig, sker der ikke noget.

Sørg for at vælge den rigtige biopejs til dine behov

Til at starte med, er der jo designet. Dette er ofte vigtigt, da man vil komme til at kigge på den. Samtidig skal man også overveje, hvor meget varme, man har brug for. Der er nemlig forskel på de forskellige modeller. Har man en stor stue, skal man naturligvis bruge mere end i en mindre lejlighed. Det er derfor med at læse det hele igennem, og få alle detaljerne med. Så skal man nok finde den perfekte pejs til hjemmet. At kunne peppe sit hjem op og få varme samtidig, er da en gave.


Sådan kan man analysere muskelaktivitet

Forskningsdesign

Dette afsnit vil først kortlægge den tilgang anvendt i vores analyse, samt de fordele og ulemper tilgangen tilgangen har. Efterfølgende operationaliseres de variable vi inddrager i analysen.

 

Opgaven er et komparativ casestudie af to reformer foreslået af en daværende regering i Danmark. Vi benytter os af tilgangen MSSD (most similar system design), da vi har et forskelligt outcome, men en række parametre der er ens. Mere præcist ser vi, at velfærdsreformen i 2006 bliver vedtaget og arbejdsmarkedsreformen i 2008 ikke bliver, samtidig med at en række parametre ved de to cases er ens. Disse parametre er regering og emneejerskab, konjunktur og kommissionstilstedeværelse.

 

Det er en fordel at anvende MSSD, da vi med denne tilgang kan påvise årsager til et forskelligt outcome ved at tage højde for en række relevante parametre der har ens værdi. En ulempe kan være, at vi ikke med sikkerhed kan vide om de samme ændringer vil føre til det samme outcome i andre scenarier. Vi forventer derfor ikke, at vi kan generalisere vores fund til en lang række andre tilfælde.

 

Operationalisering

Vi vil i følgende afsnit operationalisere de relevante variabel, som vi bruger i vores analyse, herunder den afhængige variabel og de faktorer hvor de to cases har ens værdier.

 

Regeringen i både 2006 og 2008 var dannet af Venstre og Konservative (Statsministeriet 1 & Statsministeriet 2). Vi ser, at regeringen er ens i de to år og vi forventer derfor, at regeringens politiske mål og holdninger er konsistente under begge reformer, da det politiske grundlag er uændret. I forlængelse af dette, forventer vi heller ikke at partiernes emneejerskab har ændret sig. Emneejerskab henvender sig til emner, hvor et parti vurderes af befolkningen til at være de bedste til at håndtere emnet, og derfor ‘eje’ emnet ved at have høj grad af troværdighed inden for området. Eksempelvis har studier vist, at befolkningen mener at Socialdemokratiet har emneejerskab på velfærdsstatområder, som arbejdsløshed og uddannelse, og de borgerlige partier på emner som skatter, og lov og orden (Seeberg, 2016, 479). På baggrund af den eksisterende litteratur om emneejerskab antager vi, at regeringen i 2006 og 2008 (dvs. her de borgerlige partier) ikke har haft emneejerskab over emner som velfærd og arbejdsmarked, hvorfor de to reformers sigte ligger udenfor partiernes sædvanlige kompetenceområde, set med borgernes øjne.

De økonomiske konjunkturer var fra 2006 til 2008 forholdsvist stabile. BNP’et i årene bevægede sig mellem indekstal ca. 100-104, hvorfor konjunkturerne var positive (Berlingske). Den positive konjunktur i både 2006 og 2008 regner vi for at være nogenlunde ens, dette også på trods af at finanskrisen ulmede i 2008. Vi regner

 

Det er dog vigtig at bemærke, at finanskrisen startede i september 2008 med Lehmann Brothers konkursbegæring (denstoredanske). Reformudspillet i 2008 ligger derfor i samme periode som finanskrisens start, men vi vil dog argumentere for, at finanskrisen ikke har indvirkning på udfaldet af reformen. Dette er fordi vi mener, at selvom finanskrisen starter i september 2008, så starter krisen i USA og der må derfor intuitivt set gå noget tid inden den danske befolkning har ændret deres mindset til

 

  • operationalisering: mål + forventning
  • Afhængig variabel

 

Analyse

I dette afsnit vil der foreligge to seperate analyser af de to reformers indhold i forsøget på at belyse, hvilke policy-instrumenter disse bruger og hvordan samt i hvilken grad dette påvirker vælgerne. Dernæst følger en komparativ analyse af de to cases, først med en sammenligning af de anvendte policy instrumenter, herpå en kobling af prospect theory. Den mere specifikke kobling bliver uddybet under analysen.

 

Velfærdsreformen 2006

Udgangspunktet for Velfærdsreformen i 2006, var en rapport udarbejdet af Velfærdskommissionen i 2006, og en række afrapporteringer fra Globaliseringsrådet og Trepartsudvalget  (Finansministeriet 2006).
Indeholdt i aftalen der blev vedtaget i samarbejde med regeringen, Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, var en række tiltag, der havde til formål at fremtidssikre fremtidens velfærd og velstand. Reformen breder sig udover om en lang række policy-områder, fra uddannelse og indvandring til efterløn og tilbagetrækning.

Kigges der konkret på de enkelte tiltag ses det indenfor for eksempel d

 

Forslag til arbejdsmarkedsreform 2008

Analysen bygger på en forventning omkring, at arbejdsmarkedskommissionens delrapport (AMKOM 2008) har dannet grundlag for de forhandlinger derfor også det offentlige ræsonnement og den opfattelse befolkningen har af en ‘kommende reform’. På den baggrund lader vi derfor delrapporten danne grundlag for analysen af den potentielle reform.

Analysen vil primært tage udgangspunkt i de policy-instrumenter som anvendes på dagpenge- og efterlønsområdet.

Ellers denne guide omkring dykkerknive på legat siden.

På den ene side ser vi en nominel forkortelse af dagpengeperioden, hvilket kan forstås som en relativt synligt policy instrument, da det er til at tage og føle på, at man som dagpengemodtager nu kan har mulighed for at være på dagpengene i den halve periode. På lignende vis bliver dagpengene til unge beskåret – både gennem at ungereglerne udvides til også at indbefatte 25-29 årige og at dimittendsatsen for denne gruppe halveres. Dette er tiltag som rører ved områder Jensen et al. (2018) betegner som de to mest tydelige policy-instrumenter, at rykke ved den aldersmæssige grænse samt den nominelle værdi. Omvendt kan man dog argumentere for, at instrumentet stadig er mere skjult i dét at man ikke udelukker de unge fra at modtage systemet med kombinere to policy instrumenter, hvorfor det bliver mindre synligt. Afslutningsvist fremlægges der i delrapporten dog også tiltag på dagpengeområdet, som kan ses som meget skjulte – at genoptjeningskravene løftes fra 26 til 52 uger, hvilket kan forstås som en ændring i, hvor længe man skal bidrage for at blive godkendt til. Denne måde at skære i dagpengene på er samtidig det mest skjulte tiltag og rangeres af Jensen et al. (2018) som det fjerde mindst synlige policy instrument, hvorfor det må anses som relativt svært for borgerne at forstå denne ændring som en reel nedskæring sammenlignet med førstnævnte ændringer.

 

Ser vi i stedet på forslagene fremlagt til efterlønnen bliver billedet af, om der er anvendt mere synlige eller usynlige policy instrumenter, mere tvetydigt. Der foreslås en fremrykket indførsel af alders indekseringen, sådan at efterløns- og pensionsalderen rykkes 4 år frem. Selvom det i princippet kan anses, som et policy instrument der anvender indeksering til at skjule reformens nedskæringer, så bliver det omvendt meget tydeligt med den direkte fremrykning på 4 år, hvorfor der kan argumenteres for, at det altså i højere grad er en tydelig og meget nem identificerbar ændring af den aldersgrænse der er for både modtagelse af efterløn og pension (AMKOM 2008: 10 – Figur 3). På den baggrund bliver, hvad der tidligere lå skjult i en “strammere” indeksering, nu meget tydeligt og klart for befolkningen. På ligefod hermed bliver der foreslået udvidelse af 2-års reglen, så den i stedet fungerer som en 3-års regel. Det vil betyde, at man nu kun vil kunne få udbetalt den fulde efterløn, hvis man venter yderligere ét år med at gå på efterløn. Denne ændring er en direkte ændring af, hvornår man har mulighed for at komme på ydelsen – altså en synlig nedskæring. Den ligger omvendt skjult i den fortsatte relativt tekniske måde pensionsmodregningerne foregår på. Samlet må det dog anses som let at forstå og synligt for borgerne at ændringerne er en nedskæring ved et løft af den alder, man skal have, for at få den fulde efterløn (AMKOM 2008: 11).

 


00’ernes fodbold fanatikere

1.Indledning

Igennem en længere årrække fra start 00’erne blev det tydeligt for en række økonomer herunder Vismændende, at det demografiske træk ville lægge pres på velfærdsstaten i Danmark. Det resulterede senere i en omfattende indgriben på baggrund af Velfærdskommissionens arbejde med den endelige Velfærdsreform fra 2006. Samme type argumenter og empiriske realitet syntes at blive fremført og være evident op til nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommisionen den 2007. Derfor er det samtidigt mærkeligt, at den selvsamme borgerlige regering i samme økonomiske højkonjunktur ikke lykkedes med at gennemføre en Arbejdsmarkedsreform på baggrund af kommissionens delrapport. På den baggrund har problemstillingen for denne opgave følgende ordlyd: Hvorfor resulterede Velfærdsreformen fra 2006 i en vedtaget aftale, når Arbejdsmarkedsreformen fra 2008 ikke gjorde?

 

Indeværende opgave vil starte med en gennemgang af det teoretiske udgangspunkt, hvilket udmønter sig i en hypoteseopstilling. Efterfølgende vil opgavens metodiske tilgang blive klarlagt i et afsnit, hvor der også foreligger operationaliseringer af de betydningsfulde variable. Analysen vil herefter forsøge at forklare problemstillingen ved at koble empiri og teori, hvor resultaterne løbende blive diskuteret. Herefter vilder til slutblive samlet i en konklusion.

 

Teori

I nedenstående afsnit vil det teoretiske udgangs blive gennemgået. I analysen bruges to tilgange til at forklare reformstrategier indenfor offentlig politik. Prospect-theory ved van Keersbergen og Vis (2014) anvendes for at give et indblik i, hvordan regeringens og vælgernes opfattelse af deres nuværende situation influerer muligheden for en reform. Derudover anvendes Jensen et. als (2018) policy-instrumenter til at uddybe, hvordan det er muligt for regeringer at ‘skjule’ nedskæringer i reformer for at undgå kritik og elektoral straf.

 

Vælgerne har generelt været kritiske overfor nedskæringer i den offentlige sektor og vil ofte straffe politikere der forsøger at gennemføre sådanne reformer (Seeberg et. al 2018:161). I forsøget på at undgå en sådan elektoral straf vil regeringer forsøge ‘skjule’ nedskæringer i den offentlige sektor ved at bruge såkaldte ‘usynlige’ policy-instrumenter, der gennem fx tekniske regelændringer besværliggør vælgernes mulighed for at tilskrive politikerne ansvar for en nedskæring (Ibid: 162). Jensen et. al skelner udpensler en række policy-instrumenter i forbindelse med reformer af velfærdsstaten på et kontinuum fra mest synlige til mest usynlige, hvor direkte ændringer i vælgernes økonomiske ydelser er de mest synlige. Derimod er ændringer i regler for hvornår og hvor meget man skal bidrage for at opnå en ydelser ofte mere tekniske og sværere at gennemskue, hvorfor de bliver karakteriseret som mere ‘usynlige’.

 

Prospect-theory forsøger at forklare, hvorfor vælgere og regeringer i nogle tilfælde er mere villige til at løbe en risiko ved reformer af velfærdsstaten end andre. Teorien tager udgangspunkt i tankegangen om, at når man er i et taber-domæne, dvs. en situation, hvor man forventer en negativ fremtid, så er man mere villig til at løbe en risiko, end når man er i en gevinst-domæne (van Keersbergen & Vis 2014: 168). Når man omvendt er i en favorabel/tolerabel situation (gevinst-domæne), så er man mindre villig til acceptere en ændring i ens vilkår, fordi man er uvillig til at sætte sin situation over styr. Omvendt er man mere villig til at acceptere reformer, når man anser sig for at være i en uholdbar situation.

 

Kobles de to ovenstående teorier kan det forventes at have de implikationer, at regeringen forsøger at bruge policy-instrumenter til skjule nedskæringer i den offentlige sektor, fordi de er upolære hos vælgerne. Derudover forventes policy-instrumenterne at være et redskab, hvormed regeringen kan flytte eller placere vælgeren til en taber-domæne således, at de er positivt stemt overfor en velfærdsreform. Hvis dette sættes i relation til den konkrete case omkring reformforsøgene i 2006 og 2008, kan dette opstiles i nedenstående hypoteser:

H1: Velfærdsreformen anno 2006 benyttede i højere grad usynlige policy instrumenter end forslagene under forhandlingerne af Arbejdsmarkedsreformen anno 2008.

H2: Vælgerne var i 2006 mere risikovillige ift. velfærdsreformen end i 2008 under forhandlingerne af Arbejdsmarkedsreformen.


Konklusionen på dagligdags sportsudøvelse

Analyse

Analysen vil forløbe som et todelt afsnit. Første del vil beskæftige sig med hypotese 1, hvorefter anden del vil behandle hypotese 2. Løbende i analysen vil fundene blive diskuteret i forhold til faktorer, som kunne have indflydelse på den teoretiske mekanisme.

 

Politics-matter og emneejerskab

Nedenstående afsnit vil kort klarlægge i, hvilket omfang højrefløjspartierne vil forsøge at gennemføre strammere retspolitik. Først vil der foreligge en gennemgang af Storbritannien og herefter Danmark

 

I Storbritannien har højrefløjen været domineret af the Conservative Party. Traditionelt set har konservatismen haft for øje at bibeholde traditioner og opretholde sikkerhed og tryghed i samfundet. Dette har primært været ved at opretholde lov og orden og en stærk militær (Newton & van Deth, 2005). Det kan derfor forventes, at en sådan baggrund vil få Conservatives til at efterspørge og forfølge stramninger på det retspolitiske områder. Som Tabel 2 viser, fylder området lov og orden væsentligt i partiets partiprogram både i 1992, 1997 og 2001. I 1997 fylder dette policy-område 11,9% af partiprogrammet, hvor der især bliver lagt vægt på at nedbringe mængden af kriminalitet i Storbritannien. Det er derfor nærliggende at forvente, at Conservatives har præferencer for strammere retspolitik.

 

Højrefløjen i Danmark, hvori de Konservative indgår som en fast bestanddel og også var toneangivende under de Schlüter-ledede regeringer fra 1984, har fokus på lov og orden i deres partiprogrammer. I Tabel 4 ses det, at lov og orden optager op til 2% af partiprogrammet, og at dette tal i 1994 når 9%. I 1992, fremgår det desuden af De Konservatives holdningsprogram, at grundlaget for et trygt samfund er en retsstat med stærkt politi og stærke domstole (Det Konservative Folkeparti, 1992).

 

Ud fra ovenstående anses H1 for at kunne accepteres, eftersom det gælder, at højrefløjspartierne i begge lande søger retspolitiske stramninger.
For at koble H1 og H2, kræves det, at udover at højrefløjspartierne har præferencer for stram retspolitik, at disse også har emneejerskab over det retspolitiske område. I Seeberg (2017: 483) ses det i en tværnational analyse, at højrefløjspartierne har emneejerskab over lov-og-ordens-området, hvorfor der synes at kunne være baggrund for, at når højrefløjspartierne sidder i opposition, så har de mulighed for at presse den siddende regering på dette område, jf. den asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme.

 

I nedenstående afsnit vil sammenhængen mellem oppositionens fokus på lov og orden og  indførelsen af policy-stramninger på området blive gennemgået.

 

Den asymmetriske opposition-regerings respons mekanisme i Storbritannien og Danmark.

Vi har i Danmark og Storbritannien set en ændring i mængden af policy vedtaget på det retspolitiske område. Senere i dette afsnit vendes den generelle absolutte forskel i mængden af lovgivning vedtaget på området. Det kan dog for nu siges, at der synes at være en større procentvis stigning i Danmark end Storbritannien. Det interessante er dog primært her, at der forekommer en ændring i retning af mere policy på det retspolitiske område fra den første højreorienterede regering til den næste venstreorienterede regering (Tabel 1). Disse ændringer syntes alle at dreje sig om stramninger, hvert fald i Danmark (Tabel 3), mens det også synes at være tilfældet i Storbritannien (Legislation.gov.uk (1)). Ligeledes er trivielle (uvæsentlige og små) ændringer også kodet ud i denne sammenligning, sådan at forskellen i mængden af lovgivning ikke er udtryk for mange små rettelser.

I begge lande ser vi, hvordan mængden af spørgsmål til statsministeren stiger i samme regeringsperiode, som mængden af retspolitiske stramninger stiger (Figur 1.a & Figure 2.a). I kraft af, at det er regeringen der de facto fungerer som lovgiver, syntes denne korrelerede udvikling altså at støtte forventningen omkring, at regeringen fører en strammere retspolitik pba. det pres den udsættes for af oppositionen. Presset fungerer i kraft af, at oppositionen i begge lande har emneejerskab på retspolitikken. Nærmere forklaret betyder oppositionens emneejerskab over retspolitikken både, at de spørgsmål og dermed kritik oppositionen rejser af regeringen er effektiv i at få dem til at føre oppositionens ønskede policy, men også, at de rent faktisk ønsker at rejse kritik og spørgsmål – netop fordi de er bevidste omkring, at den er effektiv. Samlet altså, at oppositionen har stor mulighed for at påvirke den policy regeringen fører gennem den asymmetrisk regerings-oppositions respons mekanisme. Det bliver især tydeligt gennem forskningsdesignet, hvor vi finder at den påståede kausalitet mellem oppositionens pres (gennem spørgsmål til det retspolitiske område) og regeringens forøgelse af retspolitiske stramninger består på tværs af de to lande.

For at understøtte det umiddelbare fund bliver det dog relevant at dykke ned i mekanismen og finde konkrete eksempler på, hvor og hvordan den netop udspiller sig.

 

I Danmark blev der d. 31 maj 2000 vedtaget en lov om forbud mod identitets slørende maskering i offentligheden (L 196). Forslaget blev fremsat af daværende justitsminister Frank Jensen fra Socialdemokratiet. I februar 1999 afviser han overfor Svend Aage Jensby, forsvarsordfører for Venstre, i et §20 spørgsmål, at han er imod selv samme policy-ændring og ikke vil foreslå et maskeringsforbud (S 1296). Dette eksempel giver udtryk for, at asymmetri-tesen gør sig gældende i Danmark, eftersom en højrefløjspolitiker i højere grad kan lægge pres på regeringen vedrørende et maskeringsforbud, da dette falder ind under det retspolitiske område. Eksemplet viser, at venstrefløjs regeringen oprindeligt var imod et lovforslag om forbud mod maskering, der er en retspolitisk stramning, men lader sig presse af højrefløjs oppositionen til at indføre et sådant lovforslag alligevel.

I Storbritannien blev der d. 20 november 2003, under Labour regeringen, vedtaget Criminal Justice Act 2003, som et forsøg på at reformere mange områder inden for lov og orden-området i Storbritannien (Legislation.gov.uk (2)). Forud for loven synes der også at have været et pres på Labour fra Conservative på lige netop områder som lov og orden. Dette ses bl.a. i Conservatives partimanifest fra 2001, hvor Labour bliver kritiseret for at tale, men ikke handle, og føre forkert retspolitik (Conservative Manifesto 2001). Conservative lover derimod fokus på kriminel afsoning, ungdomskriminalitet og politiet i deres manifest (BBC, 2001). Dette er nogle af de emner, som Labour også fokusere på i deres lov fra 2003. Loven er derfor et eksempel på, at asymmetri-tesen også lader til at gøre sig gældende i Storbritannien, da Labour kan lade sig presse af Conservative til at føre strammere retspolitik, hvorfor der umiddelbart findes støtte til H2.

 

En række variable, som synes at kunne yde indflydelse på effekten af asymmetri- mekanismen er som nævnt tidligere public opinion, medieopmærksomhed  og kriminalitetsniveauet.

Rent intuitivt, må det forventes, at jo større medieopmærksomhed, kriminalitetsniveau og offentlig opmærksomhed, desto højere vil effekten af et pres fra oppositionen være, når det gælder områder som lov og orden. Med andre ord ville faktorerne kunne forventes at mediere sammenhængen mellem oppositionens pres og policy-forandringer.
I Danmark ses det, at både medieopmærksomhed og offentlig opmærksomhed stiger, når den røde regerings kommer til, hvorfor dette synes at stemme overens med asymmetri-tesen (Tabel 1). Dog ses det, at kriminalitetsniveauet er faldende, hvilket ikke taler imod, at der kan være et pres til stede fra oppositionens side, men at dette ikke kan tænkes at forstærke effekten.
I Storbritannien går den rapporterede kriminalitet og offentligheden opmærksomhed fint i spænd med et stigende pres på regeringen omkring retspolitikken, mens medie- opmærksomheden dog er faldende (Ibid).
Ovenstående viser, at der er forskelligrettede tendenser i de to lande, hvilket kunne så tvivl om mekanismen, men Seeberg finder i en undersøgelse om netop oppositionens pres, at mekanismen består selvom der kontrolleres for de ovenstående variable (Seeberg, 2013), hvorfor vi stadig forventer en selvstændig effekt gennem asymmetri-mekanismen.

Valgsystemet

Ser vi på mængden af retspolitiske stramninger på tværs af Storbritannien og Danmark kan det ses, at der forekommer generelt større, absolut mængde policy ændringer i Storbritannien over de to regeringsperioder sammenlignet med Danmark. Omvendt er stigningen procentmæssigt langt højere fra den højreorienterede regering i Danmark sammenlignet med Storbritannien. Det kan umiddelbart forklares først og fremmest af traditionerne omkring den generelle (absolutte) mængde af vedtaget politik – hvor der umiddelbart forekommer større mængde af politik i Storbritannien sammenlignet med Danmark (Tabel 1). Dette kan igen forklares af valgsystemets effekt, som klarlagt i metodeafsnittet, på partisystemet. I Storbritannien er tale om et topartisystem, hvilket fordrer et mindre behov for koalitionsdannelser, når der skal indføres policy. Kompromisser er derfor mindre nødvendige, når en regering ønsker at gennemføre policy, da der er færre interesser at tage hensyn til. Derfor kunne forskellen i det absolutte antal af policy-forandringer mellem Danmark og Storbritannien skyldes det faktum, at der generelt på baggrund af valg- og partisystemet kan gennemføres mere policy i Storbritannien end i Danmark, hvor flerpartisystemet skaber et øget behov for koalitioner med mange flere interesser der skal tilgodeses.

 

Labour og emneejerskab

Ser vi på udviklingen af især partimanifesternes fokus på retspolitikken, så kan der især i Storbritannien ses en udvikling af, at Labour får større og større fokus på retspolitikken (Tabel 2). Den samme udvikling finder sted i Danmark, men ikke i lige så markant grad da det stadig er de højreorienterede partier der har det største fokus på området. Det kan særligt for Storbritannien som case indikere én af to ting. Enten kan det være en indikator på, at det er lykkedes for de højreorienterede partier (særligt under opposition perioden) at presse de venstreorienterede og regeringsbærende partier til at inkorporere et større fokus på retspolitikken i deres partiprogram. Mere sandsynligt synes det dog, særligt for Labours tilfælde, at partiet forsøger at overtage emneejerskab på området. Dette ses i partiernes partiprogrammer, hvor Labour op igennem 90’erne lægger mere og mere vægt på retspolitikken i deres partiprogram (Tabel 2). Ligeledes ses i det, at vælgerne i 2005 kun tilskriver Conservatives en lille fordel, 4,2 % bedre, når det kommer til at håndtere kriminalitet som politisk issue (Green & Hobolt, 2008: 465). Der kan derfor stilles spørgsmål ved, hvorvidt den asymmetriske-mekanisme er til stede i Storbritannien; om stigningen i policy skyldes en kamp om emneejerskabet eller blot Labours interesse i strammere retspolitik.

 

Konklusion

I ovenstående analyse fandtes der støtte til H1; påstanden om, at højreorienterede partier vil søge at få strammere retspolitik, da der af partiernes historiske oprindelse og partiprogrammer fremstår et ønske om sådan politik. Ligeledes findes der i udgangspunktet støtte til H2, men dette billede mudres dog af diskussion om emneejerskabet over retspolitikken i Storbritannien, hvor det kunne tyde på, at Labour kæmper med Conservatives om dette. Vi tilskriver dog stadig støtte til H2, da det fremgår af Green & Hobolt (2008), at Conservatives har et overtag.
Sluttligt kan der derfor argumenteres for, at svaret på vores problemstilling ligger i udviklingen indenfor retspolitikken i Storbritannien og Danmark, hvor der er forekommet en stigning i indførelsen af strammere policy, hvilket skyldes oppositionens succesfulde pres på regeringen grundet deres emneejerskab.


Analyse af moderne sport

Metode

I følgende afsnit udlægges hvilken tilgang vi har anvendt i vores analyse, samt de fordele og ulemper der er ved dette design. Dernæst begrundes og operationaliseres de variable der inddrages i analysen.

 

Vores opgave er et komparativt casestudie af Danmark og Storbritannien, og vi anvender tilgangen MDSD (most different system design), da vi ser flere policy-changes på det retspolitiske område i begge lande under en venstreorienteret regering sammenlignet med den tidligere højreorienterede, men samtidig ser vi også en række parametre der er forskellige i de to lande. Disse parametre er medieopmærksomheden omkring kriminalitet, befolkningens bekymring for kriminalitet, mængden af indberettede drab og drabsforsøg, samt valgsystemer/partisystemer. Vi har derfor et fælles outcome for de to cases, i form af stigning i policy-change, samtidig med at der er variation på en række andre parametre.

 

MDSD er fordelagtigt at anvende, da tilgangen kan påvise årsager til outcome på trods af ekstern variation. Med vores case kan vi derfor forsøge at påvise, at der sker en række policy-ændringer på det retspolitiske område, på trods af en række forskellige parametre. MDSD har dog også nogle svagheder. Eksempelvis kan vi ikke med sikkerhed afvise, at det kan være kombinationen af forskellige baggrundsvariable på tværs af de to lande, der i begge tilfælde har ført til det samme outcome. Vi vurderer dog, at fordelene overskygger muligheden der er for den påpegede svaghed i tilgangen.

Læs mere her

Operationalisering

I nedenstående afsnit vil vi operationalisere de relevante og betydningsfulde variable for vores analyse. Dette gælder den afhængige variabel, men også især andre faktorer, hvorpå landede varierer, som kunne yde indflydelse på policy-ændringer på det retspolitiske område.

 

Forskellige variable landene imellem

Medie opmærksomhed er en variabel, hvor landene er forskellige og har en forskellig udvikling. Denne måles gennem den procentvise mediedækning i hhv. The Times i Storbritannien, og JP og Politiken i Danmark. Vores forventning er, at en højere medieopmærksomhed på emner der vedrører det retspolitiske område oftest vil være negativt vinklede sådan, at de fungerer som katalysator for strammere retspolitik. Derudover anvendes befolkningens bekymring for kriminalitet i de to lande også som mål. Den er målt som procentdel af befolkningen der mener, at lov og orden er det vigtigste problem. Vores forventning er her, at des højere befolkningens bekymring er for det område, des større incitamenter vil politikerne have for at føre strammere retspolitik, fordi politikerne ønsker at tilfredsstille borgerne og øge muligheden for at blive genvalgt. Disse to variable må næsten logisk lade sig påvirke af den mængde af indberettede drab og drabsforsøg der forekommer i de to lande, samtidig med at denne variabel også teoretisk må have en direkte indflydelse på den mængde retspolitiske stramninger en regering foretager. Her antager vi selvfølgelig, at politikerne gør brug af fakta i deres konkrete vurdering af nødvendigheden af retspolitiske stramninger, hvorfor flere indberettede drab og drabsforsøg nødvendigvis må føre flere og en strammere retspolitik med sig. Afslutningsvist ser vi på forskellen i landenes valgsystemer, her er forventningen, at landenes valgsystemer har en betydning for partisystemerne og dermed også den mængde policy der bliver gennemført i landene. Helt konkret har Storbritannien et FPTP-valgsystem (first-past-to-post), hvilket ifølge Duvergers lov fordrer et topartisystem (Caramani, 2014: 226). I et to-partisystem er det nemmere at skabe policy, da der ikke skal tages et ligeså stort hensyn til koalitionspartier, som i flerpartisystemer. Danmark er i modsætning til Storbritannien et flerpartisystem, hvor koalitioner har en betydning for den policy der bliver skabt.

 

Afhængig variabel

Vores afhængige variabel vil i analysen tage udgangspunkt i omfanget af, hvor mange lovændringer, som de siddende regeringer indfører. Helt konkret kigges der på stramninger på det retspolitiske område, da dette er i overensstemmelse med, hvad de højreorienterede partier har præferencer for. Det retspolitiske område forstås som politik, der omhandler kriminalitet, retssikkerhed og vold, hvor policy-forandringer vil være stramninger i vedtagne love.

Udgangspunktet for teorien om politics-matter er partiernes ideologiske præferencer, hvilket vi forstår, som de holdninger og interesser et parti har, som følge af deres ideologiske ophav. Det er således præferencer, som stammer fra de samfundsgrupper hvis interesser partierne oprindeligt varetog. Til at belyse disse præferencer anvendes partiernes partiprogrammer, samt litteratur om partiernes ideologiske ophav.

 

Slutteligt er et centralt begreb for analysen; den asymmetriske oppositions-regerings respons mekanisme, der som gennemgået i teoriafsnittet, er måden, hvorpå oppositionen gennem emneejerskab kan påvirke regerings policy. Vi forstår dette som en påvirkning af dagsordenen gennem oppositionens spørgsmål til den siddende regering vedrørende det retspolitiske område, både i form af mængde og indhold. Sammenhængen ekspliciteres konkret ved at koble et oppositionsspørgsmål til et efterfølgende vedtagen lovændring.